Ordensreglement

Ordensreglement for grundejerforeningen Orehøjgaard.

 

I henhold til foreningens vedtægter, § 2,stk.2, kan bestyrelsen udfærdige et ordensreglement, der gælder for samtlige medlemmer. Ændringer til Ordensreglementet skal forelægges og vedtages ved almindeligt flertal på førstkommende generalforsamling.

I de tinglyste Servitutter på ejendommene forefindes endvidere ordensregler. Servitutterne kan læses i deres fulde længde under menupunktet: Vedtægter m.v.

Nedenfor er gengivet en kort oversigt over nogle af servitutternes regler. Servitutterne for foreningen er udfærdiget den 16. oktober 1969, godkendt af sognerådet (kommunen) den 4.december 1969, tinglyst den 16.december 1969, og fremgår i øvrigt af tingbogen for den enkelte ejendom.

Af servitutterne fremgår bl.a. følgende ordensregler :

at der på parcellen udover udhus og garage kun må opføres ét beboelseshus til en familie, pkt C,

at der på parcellen skal sikres plads for parkering af mindst 2 biler, pkt D,

at der bortset fra raftehegn eller tilsvarende naturhegn kun må hegnes med levende hegn, pkt E,

at det påhviler hver grundejer at renholde såvel parcellen som vejarealet ud for denne. Foreningen kan om fornødent udføre arbejdet på vedkommende ejers regning, pkt F,

Nabotræer til gene. Servitut pkt. F

at det er forbudt at støje unødigt ved anvendelse af radio, grammofon eller lignende i det fri og for åbne vinduer/døre. Det er ligeledes forbud at frembringe unødig støj, værende sig motor – eller anden maskinlarm eller vedvarende højrøstethed. Grundejerforeningen  kan fastsætte nærmere tidspunkter for græsslåning og lignende, pkt G,

at campingvogne, telte og lignende må kun henstå på parcellen i weekends -og ferieperioder, pkt H,

at der er medlemspligt af grundejerforeningen, pkt. I,

 

Generalforsamlingsbeslutninger :

På foreningens generalforsamling den 22. maj 2016 blev følgende ordensregler vedtaget (og gælder, indtil andet besluttes på en generalforsamling):

A)Regler om brug af støjende maskiner ( jf. servitutternes pkt G)

I perioden fra den 1. april til den 31. oktober samt i påsken er græsslåning og brug af støjende maskiner, herunder sømmaskiner, flækkemaskiner, motorsave og slibemaskiner KUN TILLADT:

hverdage kl. 8.00 – 19.00
lørdage kl. 9.00 – 12.00 og  kl. 14.00 – 17.00
søn- og helligdage kl. 9.00 – 12.00

Også radio,TV, grammofon og lignende kan henregnes til støj, (jf. pkt G i servitutterne).

  1. B) Genbeplantning af træer.

I vejrabatterne på Elmelunden, Birkelunden og Kastanielunden må genplantning af træer ikke længere finde sted, da træernes rødder underminerer og ødelægger vejbelægningen.

  1. C) Nyplantning.

Nyplantning af fyr, gran løvfældende træer og andre store træer skal fremover ske i en afstand af 100 cm. fra vejskel for at forhindre rødderne i at arbejde sig ud og ødelægge vejbelægningen. I skel mod vej kan efter ønske plantes sirbuske, vilde roser og andet lignende – dog ikke rosa ragusa, der er invasive.

Trappelauget

Det fremgår af Trappelauget Orehøjgaards vedtægter § 9, at medlemmer af grundejerforeningen Orehøjgaard er pligtig at være medlem af Trappelauget og kan derfor ikke melde sig ud. Der henvises herom til Trappelaugets hjemmeside (www.trappelauget.dk). Medlemmerne skal følge ordensregler fastsat af Trappelauget.

 

Vedligeholdelse af beplantning mod offentlig vej, mv.

Folder om beskæring af beplantning mod offentlig vej i Halsnæs Kommune

Snerydning.

Grundejerforeningen betaler for snerydning efter behov, når tilkørselsvejene (Tollerup Strandvej/Udlodsvej) lukkes på grund af kraftig snevejr/snefygning, så adgang til området Kastanielunden-Birkelunden-Elmelunden ikke er mulig. Snerydning skal bestilles gennem bestyrelsen (se under Kontakt på hjemmesiden).

Foreningens GDPR politik.

Håndtering af persondata for Orehøjgård Grundejerforening

 

Bestyrelsen, marts 2022